Synsfeltscreening hos Øjenklinikkens Optik i Herning
Med en synsfeltsscreening kan man blandt andet måle synsfeltets ydergrænser. Dette gøres ved, at du fikserer dit syn på et fast punkt, hvorefter vi kan måle synsfeltets udstrækning ved hjælpe af forskellige lys, som du skal reagere på, når du ser.
Hvornår foretages en synsfeltscreening?
Hos Øjenklinikkens Optik i Herning foretager vi altid en faglig baseret vurdering af, hvornår en screening af dit synsfelt kan være en god idé. Det kan for eksempel være ved mistanke om forskellige øjensygdomme.
Vi sætter altid den fornødne tid af til en synsfeltscreening, og sætter dig grundigt ind i processen. Det er dog hverken svært eller ubehageligt at få foretaget en synsfeltscreening.
Hvordan foregår undersøgelsen af synsfeltet?
Ved en screening af synsfeltet undersøger man altid hvert øje hver for sig. Dette betyder dog ikke, at det bliver en langvarig proces, og faktisk er det kun et spørgsmål om minutter, hvori hvert øje testes. Dette sker ved hjælp af maskiner, der ved slutningen af testen leverer et output i form af en synsfeltkurve.
Hos Øjenklinikkens Optik er kommunikation og gennemsigtighed nøgleord, hvorfor vi altid gennemgår resultaterne grundigt sammen med dig. Vi forklarer deres betydning og besvarer altid dine opfølgende spørgsmål efter bedste evne.